Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tobakspolitik

På Skt. Klemensskolen har vi røgfri skole.  Det betyder, at alle elever, ansatte samt borgere og øvrige gæster der opholder sig på skolens matrikel er omfattet af røgfri skole. Røgfri skole omfatter cigaretter, snus, vandpibe og E-cigaretter.

Formål

Tobakspolitikken tager udgangspunkt i Odense Kommunes personalepolitik.

Den skal være med til at fremme sundheden blandt elever og medarbejderne og sende et signal om, at røgfrihed er normen. Formålet med politikken er endvidere at fremme rygestop og forebygge rygestart på skolen. Alle på skolen skal kunne færdes i et røgfrit skolemiljø uden de gener og sundhedsfarer, som passiv rygning medfører. Tobakspolitikken støtter op om, at rygning ikke skal være en del af det sociale fællesskab på skolen. Ved at støtte op om sunde vaner og røgfrihed styrkes skolens image udadtil og skolens ansatte såvel som ældre elever, vil være gode rollemodeller for de yngre elever samt andre, der har tilknytning til skolen

 

Overholdelse

Ifølge personalepolitikken i Odense Kommune har ledelsen på en arbejdsplads ansvaret for, at tobakspolitikken overholdes. Ledelsen har derfor pligt til at skride ind over for medarbejdere og elever, der ikke overholder tobakspolitikken.

Der må ryges i selvbetalte pauser og personalearrangementer udendørs, hvis der foreligger en aftale med lederen om det.

Hvis en medarbejder overtræder rygeforbuddet gives i førstegangstilfælde en advarsel, ved gentagelsestilfælde kan det medføre afsked og i grovere tilfælde eventuel bortvisning.

Hvis en elev overtræder tobakspolitikken, indkaldes eleven samt forældre til samtale med skolens ledelse.

 

Hjælp og støtte

Røgfrit Odense tilbyder hjælp til gratis rygestopforløb til alle ansatte og elever, der ønsker at stoppe med at ryge.

Desuden kan man kontakte Røgfrit Odense på telefon 2443 4505 eller sende en mail til rygestop@odense.dk.

 

Vedtaget i MED den 29. april 2019