Antimobbestrategi
En specifik del af dårlig trivsel benævnes mobning. Mobning er et problem, som berører os alle, og som kun kan løses i fællesskab. Fællesskabet udgøres af skole og hjem, hvorfor ansvaret for aktiv bekæmpelse af mobning påhviler alle.
Nedenstående er en handleplan for arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning. Handleplanen indeholder retningslinjer for såvel hjemmets som skolens arbejde i forbindelse med mobning.
Indhold
Handleplanen indeholder følgende punkter:
- Definition af mobning. Der er forskel på drilleri og mobning
- Hvad gør skolen for at forebygge mobning
- Hvad gør skolen ved mistanke om mistrivsel
- Hvad kan hjemmet gøre for at forebygge og afhjælpe mobning
Værktøjer
Skt. Klemensskolen arbejder med materialet Fri for mobberi (Mary Fonden, Red Barnet). Materialet består af en mappe med diverse undervisningsmaterialer til fagprofessionelle og forældre. Desuden findes et digitalt univers. Materialet henvender sig til 0. til 9. klasse.
Definition af mobning
En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Negative handlinger kan være såvel synlig forfølgelse som tavs udelukkelse. Ved negative handlinger kan der være tale om:
- Eksklusion af fællesskabet eller gruppen.
- Direkte fysisk vold, skub, slag, spark, etc.
- Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.
- Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved – for at irritere eller såre – ikke at efterkomme en persons ønsker
Forskel på drilleri og mobning
Det er vigtigt at skelne mellem mobning og ”almindeligt drilleri”. Det kan være svært at vurdere, hvornår ”almindeligt drilleri” går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning.
Nedenfor er derfor forsøgt angivet en afgrænsning til drilleri:
- trin: Drilleri er få, uplanlagte handlinger
2. trin: Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange
- trin: Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede og ikke har mulighed for at trække sig fra.
Forbyggende indsatser
Kendskab til det enkelte barn
Dette opnås først og fremmest gennem dagligt samvær i undervisningssituationer, frikvarterer osv. Kendskabet nuanceres gennem et kvalificeret teamarbejde i det klasseteam, der er tilknyttet den enkelte årgang. De løbende elevsamtaler og skole/hjem-samtaler benyttes også til at opfange problemer, som senere kunne udvikle sig til mobning/mistrivsel.
Desuden benyttes det årlige overleveringsmøde også til at snakke om klassens- og elevernes trivsel.
Skolen gennemfører de obligatoriske trivsels- og sundhedsundersøgelser.
Indsats i indskolingen
Skolen arbejder forebyggende allerede fra forårssfo, hvor vi fortsætter arbejdet med Fri for mobberi fra daginstitutionerne.
På forventningsmøderne i begyndelsen af 1. klasse er klassens trivsel et vigtigt omdrejningspunkt. Her bringes klassens forældre til at debattere, hvad deres rolle er i klassens trivsel. Her laves de første tiltag, der skal blive til spilleregler for klassens sociale liv og trivsel. Forældrenes forslag bringes senere ”i spil” sammen med elevernes og lærernes forslag til spilleregler.
I begyndelsen af hvert skoleår laver elever og klasselærer spilleregler for klassens sociale liv og trivsel. Lærernes årgangsteam snakker sammen om reglerne fra klasserne og informerer elever og forældre om disse.
Der følges løbende op på klassernes spilleregler – bl.a. på klassemøder og forældremøder.
Indsats på mellemtrinnet og udskoling
I begyndelsen af hvert skoleår laver elever og klasselærer spilleregler for klassens sociale liv og trivsel (der kan tages udgangspunkt i cirkulæret om god ro og orden). Lærernes årgangsteam taler sammen om reglerne fra klasserne og informerer elever og forældre om disse.
Der følges løbende op på klassernes spilleregler – bl.a. på klassemøder og forældremøder.
Ved mistanke om mobning eller anden mistrivsel
Ved mistanke om mistrivsel er det teamet omkring klassen, der iværksætter de nødvendige tiltag. Teamet vurderer problemets omfang. Hvis der er tale om mobning, uhensigtsmæssige samværsformer eller groft sprog kan følgende foranstaltninger komme på tale:
- Samtaler samt arbejde med de berørte elever
- Samtaler med forældrene
- Kontakt til inklusionslærerne
- Øget samarbejde med SFO (indskolingen)
- Kontakt ledelsen
Hvis det er mobning, kontakter vi altid de implicerede børns forældre.
Hvis skolen vurderer, at der er tale om hjemlige problemer, kan følgende foranstaltninger komme på tale:
- Samtaler med forældrene
- Kontakt ledelsen
- Bringe barnet op i Børn- og Ungeforum
- Inddrage relevante fagpersoner (evt. indkalde til dialogmøde)
- Underretning
Hvis der er faglige problemer, kan følgende foranstaltninger komme på tale:
- Klasseteamet vurderer hvilke tiltag der kan iværksættes i klassen
- Samtaler med forældrene
- Kontakt til specialundervisningslærerne
- Andre fagpersoner inddrages
Det er vellykket når:
- Mobningen ophører og de involverede parter ikke bærer nag
- Når mobberen ikke finder et andet offer
- Når ”de passive” griber ind og gør en forskel
Hvad kan hjemmet gøre for at forebygge mobning?
Det er vigtigt, at forældre viser, at de har en holdning til mobning og tager afstand fra det. Forældre bør også gøre det klart for barnet, at de altid vil være der, hvis barnet skulle komme i den situation enten at blive mobbet, udøve mobning eller overvære mobning.
Alle børn har brug for støtte til at kunne håndtere situationen bedst muligt.
Det er også vigtigt at forældre viser deres barn, at de er interesserede i skolen, i barnets og de andre børns trivsel i skolen. Det gør de blandt andet ved at deltage aktivt i klassens og skolens sociale liv og ved at forpligte sig på fælles regler/ normer for samvær. Herigennem lærer forældrene klassen, lærerne og de øvrige forældre at kende, og det vil gøre det nemmere at løse konflikter, når de opstår.
Hvad kan hjemmet gøre ved mistanke om mobning?
1. Tal med barnet – du bør være:
Lyttende: Hør hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede slutninger
Undersøgende: Spørg ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler – brug god tid.
Støttende: Se problemet fra barnets side.
- Berolig barnet og anerkend problemet.
Vis, at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet og vil hjælpe det.
- Få overblik over situationen.
Tal med barnet, lyt til barnet.
Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc.
- Kontakt skolen.
Tal med fx kontaktlærer/ skolepsykolog eller ledelse.
Det er vigtigt at informere om mobning, så den hurtigt kan stoppes.
Barnet kan inddrages i løsningen ved at komme med løsningsforslag.
- Hjælp dit barn med at komme videre.
Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser – også dets vrede.
Følg op på hvordan dit barn trives og hold om nødvendigt fast i, at problemet skal løses og
mobningen ophøre.
Du kan også styrke dit barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis – via fritidsinteresser fx. Her kan dit barn indgå i nye netværk, hvor mobningen ikke er kendt. Det kan være meget befriende for barnet.
Vedtaget på skolebestyrelsesmødet juni 2017